Hvad koster det at opvarme et drivhus?
Drivhusvarme og energi
Udgiften til at holde et drivhus varmt afhænger af vejret, temperaturmålet, drivhusets faktiske varmetab og prisen for ekstraforbruget af strøm. Gulvareal og varmelegemets effekt er ikke nok hver for sig. Her får du en enkel beregningsmodel, et gennemregnet eksempel og en metode til at gøre overslaget mere realistisk med dine egne målinger. Eksempelværdierne er tydeligt markeret som antagelser; de er ikke en garanti for et bestemt forbrug.
Beregn varmeudgiften med kWh og elpris
Den enkleste model er: varmeudgift = elforbrug til opvarmning i kWh × elpris i kr./kWh. Hold effekt og energi adskilt: kW beskriver, hvor meget effekt varmelegemet trækker, mens kWh viser, hvor meget energi der er brugt over tid. Et varmelegeme på 1 kW bruger 1 kWh, hvis det trækker fuld effekt i en time. En termostat kan slå varmen til og fra, så den samlede driftstid er afgørende. Mærkeeffekten alene fortæller derfor ikke, hvad en nat, måned eller vinter koster. Vælg først den periode, du vil budgettere for, og brug periodens timer.
Bestem også, hvilken pris du vil gange med. Brug den variable pris pr. kWh, der passer til ekstraforbruget, og notér, om transport, afgifter og moms allerede indgår, så intet tælles dobbelt eller udelades. Med timepris kan beløbet afhænge af, hvornår varmen bruger strøm. Har du forbrug og priser time for time, kan du beregne udgiften for hvert interval og lægge beløbene sammen. Ellers kan du bruge en gennemsnitspris for de relevante timer og markere den som et skøn. En gennemsnitspris for hele døgnet beskriver ikke nødvendigvis prisen i de timer, hvor opvarmningen er aktiv. Hold derfor to beregninger adskilt: først hvor mange kWh du forventer at bruge, derefter hvad netop det forbrug koster. Det gør det lettere at opdatere budgettet, hvis elprisen ændrer sig, uden at ændre antagelserne om varmebehovet. Medregn kun en fast abonnementsudgift, hvis den faktisk ændrer sig på grund af varmeforbruget. Modellen her handler om drift med strøm, ikke køb eller installation af varmeudstyr.
Gulvareal er ikke det samme som varmetab
To drivhuse med samme gulvareal kan have forskellig flade mod udeluften. Varme slipper ud gennem tag, sider, gavle, døre og samlinger, og bundforhold kan også spille ind. Højde og grundplan har betydning, ligesom det betyder noget, om alle sider står frit eller en flade vender mod et andet rum. Derfor kan to drivhuse med samme areal kræve forskellig varme, selv når de holdes ved samme temperatur. Gulvarealet er nyttigt til at vælge størrelse og beskrive den plads, du vil bruge, men det er ikke i sig selv et varmetabstal. En fast pris pr. kvadratmeter skjuler ofte forskellene mellem konstruktioner.
Bloomcabin Prestige Drivhus er ifølge produktoplysningerne angivet i størrelser fra 3,77 til 28,08 m²: Bloomcabin Prestige Drivhus i flere størrelser. Når du sammenligner, skal du finde målene for den konkrete variant og undersøge, hvilke flader der vender mod det fri. Arealangivelsen hjælper dig med at sortere efter størrelse, men dokumenterer hverken glassets eller samlingernes varmeegenskaber. Gang derfor ikke blot gulvarealet med en universel sats. Hold temperaturmål, tidsplan, udetemperatur og elpris ens, når du sammenligner modeller, og gør det tydeligt, hvis du bruger forskellige antagelser om varmetab.
Afgræns den del, der faktisk skal opvarmes
Definér den opvarmede zone, før du anslår forbruget. Det kan være hele drivhuset eller et mindre område; skriv både, hvad zonen skal bruges til, og hvilket temperaturmål du vil regne med. En skillevæg tæller kun som en reel grænse i regnestykket, hvis den i praksis begrænser luftudvekslingen. Døre, åbninger og forbindelser mellem afdelinger kan lade varm luft blande sig, så det angivne areal ikke svarer til det rum, der reelt holdes varmt. Opbevaring, arbejdsplads og dyrkning kan desuden have forskellige temperaturmål. Formålet er at gøre klart, hvad beregningen dækker, ikke at begrænse luftskiftet uden hensyn til planternes behov.
Produktnavnet på drivhusserien med indbygget opbevaring angiver en opbevaringsdel, og størrelserne er oplyst fra 3,77 til 28,08 m². Oplysningerne siger ikke, om opbevaringen har samme temperatur som dyrkningsdelen, eller hvordan rummene er adskilt. Se derfor på tegningen for den konkrete variant, og afklar, om delene indgår i samme luftvolumen, hvilke flader der afgrænser det opvarmede rum, og hvilket areal du vil holde på den valgte temperatur. Hvis forbindelsen mellem rummene er åben, kan varmeudveksling påvirke forbruget, selv om du kun ønsker at varme én del. Regn derfor ikke automatisk opbevaringsdelens areal med, og udelad det heller ikke uden at undersøge forbindelsen mellem rummene.
Vælg temperaturmål og driftstid ud fra formålet
Temperaturmålet har stor betydning for beregningen. Jo større forskel der er mellem den ønskede indetemperatur og udetemperaturen, desto mere varme skal der som udgangspunkt til over samme tidsrum. Vælg målet efter drivhusets brug og de konkrete planters krav; frostbeskyttelse og aktiv dyrkning er ikke den samme varmeopgave. Brug relevante dyrkningsanvisninger frem for én temperatur, der skulle passe til alle planter. Skriv også, om målet gælder hele døgnet eller kun bestemte timer. Et natmål, et dagmål og perioder uden aktiv opvarmning giver forskellige antal timer, hvor der skal tilføres varme.
Bloomcabin Vægdrivhus er angivet i størrelser fra 3,69 til 14,34 m²: Bloomcabin Vægdrivhus. Betegnelsen vægdrivhus fortæller ikke i sig selv, hvor meget varme der spares. Hvis drivhuset står op ad en bygning, kan forholdene på den tilstødende side være anderledes end ved sider, der står frit. Den konkrete placering og temperaturen på begge sider af en flade har betydning for vurderingen. Afklar derfor, hvilke flader der faktisk er udsat for udeluften, og hvilke forudsætninger der gælder for den valgte placering. Regn ikke med en energifordel alene på grund af modeltypen.
Brug vejret for hele varmeperioden
Vinterens vejr kan ikke beskrives med én enkelt udetemperatur. Et brugbart overslag dækker hele den periode, hvor du forventer at varme, og bør vise forskellen mellem milde og kolde døgn. Brug egne målinger eller vejrdata for området, og lav gerne et mildt, et typisk og et koldt scenarie. Hvis du bruger temperaturen fra én meget kold nat for en hel måned, kan du overvurdere forbruget. Bruger du kun månedens gennemsnit uden at se på længere kuldeperioder, kan du omvendt undervurdere det. Vælg den tidsopløsning, du har data til, og notér, hvor groft dit vejrgrundlag er.
En enkel metode er at finde temperaturforskellen for hvert døgn: træk døgnets gennemsnitlige udetemperatur fra dit indetemperaturmål, og tæl kun positive forskelle med. Summen kaldes graddage. Lav eksempelvis en oversigt med dato, udetemperatur og temperaturforskel, så du kan følge, hvordan periodens samlede tal er beregnet. Denne døgnmetode passer til regneeksemplets konstante temperaturmål. Bruger du forskellige mål om dagen og natten, bør perioderne i beregningen afspejle den tidsplan. Døgnmiddel kan desuden skjule korte kuldenætter, og sol eller vind kan ændre det faktiske varmebehov. Vejrgrundlaget er kun én del af overslaget; det skal kombineres med varmetabet for den valgte konstruktion. Bloomcabin Orangerie Stort drivhus er angivet fra 47 til 70 m²: Bloomcabins store drivhus. Arealet fortæller ikke varmetabet, men viser, hvorfor en prøveberegning for et lille drivhus ikke uden videre kan overføres til en større model.
Varmetabet er den usikre del af beregningen
For at omsætte temperaturforskel til energi skal du bruge et varmetabstal for hele drivhuset. I den forenklede model kaldes det H og måles i W/K. Det beskriver, hvor mange watt der omtrent skal til for at opretholde én grads temperaturforskel. Når H ganges med forskellen mellem inde og ude, får du et omtrentligt varmebehov i watt; over et antal timer kan det omregnes til kWh. H er ikke det samme som varmelegemets effekt, og modellen forudsætter, at varmetabet kan beskrives med ét tal. I praksis kan vind, luftlækager, ventilation og solindfald ændre resultatet.
Brug helst et dokumenteret varmetabstal for den nøjagtige model, eller få forholdene vurderet ud fra de faktiske mål og den konkrete konstruktion. Hvis du ikke har et sådant tal, så regn med et lavt, et mellemstort og et højt skøn i stedet for at vise et overdrevent præcist beløb. Produktbetegnelsen giver ikke i sig selv H: Bloomcabins klassiske aluminiumdrivhuse er angivet i størrelser fra 3,77 til 28,08 m², men navn og gulvareal oplyser ikke varmetabet. Bed om oplysninger for den valgte variant, herunder relevante flader, glas, samlinger og luftskifte. Et enkelt tal bør ikke fremstilles som en målt egenskab, hvis det blot er et skøn.
Regneeksempel: 30 dage med tre udetemperaturer
Se på et rent regneeksempel, ikke på en dansk gennemsnitsmåned. Antag 30 døgn med et konstant indetemperaturmål på 5 °C: ti døgn har en gennemsnitlig udetemperatur på −2 °C, ti på 1 °C og ti på 4 °C. Temperaturforskellene bliver henholdsvis 7, 4 og 1 grad, altså tilsammen 120 graddage. Sæt kun for demonstration H til 150 W/K. Med døgnmiddel og opvarmning hele døgnet giver regnestykket 150 W/K × 120 graddage × 24 timer pr. døgn ÷ 1.000 = 432 kWh. H er valgt til eksemplet, ikke hentet fra en produktmodel. Målet på 5 °C er heller ikke en generel anbefaling til planter.
Hvis elprisen i samme eksempel sættes til 2,50 kr./kWh, bliver beløbet 432 × 2,50 = 1.080 kr. Prisen er udelukkende en illustrativ regneforudsætning, ikke en oplysning om en aktuel dansk tarif; byt den ud med din egen pris for ekstraforbruget. Usikkerheden i H ændrer resultatet markant: 100 W/K giver 288 kWh og 720 kr., mens 200 W/K giver 576 kWh og 1.440 kr. Med samme vejr og H, men et temperaturmål på 4 °C, bliver summen 90 graddage og forbruget 324 kWh, svarende til 810 kr. ved eksempelprisen. De to sammenligninger ændrer hver sin forudsætning: først varmetabstallet, derefter temperaturmålet. Behold de øvrige tal uændrede, når du undersøger betydningen af ét input. Ellers kan du ikke se, hvad forskellen i beløb skyldes. Du kan samle resultaterne i kolonner med temperaturmål, graddage, H, kWh, elpris og samlet udgift. Solindfald og skiftende varmetab er ikke medregnet, så tallene viser modellens følsomhed, ikke et løfte om forbrug.
Hvilke oplysninger skal du indhente om drivhuset?
Når du sammenligner drivhuse, så find de oplysninger, der kan ændre vurderingen af varmetabet: præcise mål på tag og sider, type af glas eller anden beklædning, døre, vinduespartier og samlinger ved bund og ramme. Spørg også, om et oplyst varmetabstal gælder den konkrete størrelse, og hvilke dele af konstruktionen det omfatter. Hvis du undersøger ventilations- eller isoleringsmuligheder, få bekræftet, hvad der faktisk findes til den model, du overvejer. Luftskifte kan påvirke varmebehovet, men ventilation bør ikke udelades fra planlægningen uden hensyn til planternes behov. Ved et præcist temperaturmål gennem kolde perioder kan en kvalificeret fagperson hjælpe med at vurdere forudsætningerne.
Bloomcabin Drivhus i aluminium Accoya Fusion er ifølge produktoplysningerne angivet fra 3,77 til 28,08 m²: Bloomcabin Drivhus i aluminium Accoya Fusion. Størrelsesområdet kan hjælpe dig med at afgrænse, hvilken variant du sammenligner, men det dokumenterer ikke isolering eller energiforbrug. Saml oplysningerne for hver konkret variant, så du ikke kommer til at bruge mål fra én størrelse sammen med et beregnet forbrug for en anden. Notér også, om overslaget omfatter hele drivhuset eller en afgrænset del. I din sammenligning kan du holde produktets oplysninger og dine egne beregningsforudsætninger i hver sin kolonne. Dermed fremgår det, hvilke tal der beskriver konstruktionen, og hvilke du selv har valgt til budgettet. Det er især nyttigt, når du senere får mere præcise oplysninger og skal opdatere beregningen uden at blande forskellige varianter sammen.
Form og mål er nødvendige ved sammenligning
Geometrien kan have betydning, når du sammenligner drivhuse med omtrent samme gulvareal. En anden grundplan, højde eller tagform kan ændre den samlede flade mod omgivelserne. På en målsat tegning kan du se, hvilke dele konstruktionen består af, og om de oplysninger, du har fået, dækker dem alle. Det er særligt relevant, hvis et varmetabstal eller et forbrugsoverslag kun er angivet for en del af en serie. Du behøver ikke selv beregne hver flade, hvis du kan få en samlet vurdering for den valgte model. Men du skal kunne genkende den konkrete størrelse og udformning i vurderingens grundlag. Et foto kan vise formen, men kan ikke erstatte de mål, der ligger bag beregningen.
Ved et T-formet drivhus som T-Drivhus Orangeri bør det derfor fremgå, om målene og overslaget gælder hele konstruktionen. Sammenhold tegningen med beskrivelsen af den opvarmede zone: omfatter beregningen alle dele af T-formen, eller er en del holdt udenfor? Hvis du sammenligner med en anden grundplan, skal forskellene i brug også fremgå. En beregning for et helt opvarmet drivhus kan ikke sammenlignes direkte med en beregning for kun en mindre afdeling, selv om modellerne har samme samlede gulvareal. Formen alene afgør heller ikke, hvilken løsning der bliver billigst i drift. Brug sammenligningen til at skelne mellem udgiften ved den ønskede indretning og forskelle i selve konstruktionernes varmetab, frem for at give alle drivhuse med samme form en fast varmeudgift.
Sammenhold overslaget med målt forbrug
Når drivhuset er i brug, kan målt elforbrug give et bedre grundlag end et generisk skøn. Notér kWh for opvarmningen sammen med periode, temperaturmål og udetemperatur. Hvis varmelegemet deler elmåler med andre apparater, kan du ikke uden videre tilskrive hele forbruget til varmen. Sammenlign flere perioder med nogenlunde samme drift; en solrig uge og en vindfuld kuldeperiode er ikke direkte sammenlignelige. Har du kun et samlet forbrug for en længere periode, så notér også eventuelle ændringer i brugen. Hvis separat måling kræver ændringer ved elanlægget, bør en fagperson vurdere det frem for en improviseret løsning.
Brug målingerne til at justere dit næste budget, og regn månederne hver for sig, hvis vejret eller elprisen varierer. For en model som Bloomcabin Oasis-drivhuset i pyramideform, der er angivet fra 5,53 til 18,9 m², bør dine notater identificere den konkrete størrelse og den del, du opvarmer. Så kan du senere se, hvilket drivhus måleresultaterne faktisk beskriver. Behold både det oprindelige overslag og det målte forbrug i din oversigt. Hvis udgiften afviger, kan du undersøge, om forskellen ligger i antallet af kWh, i elprisen eller i begge dele, før du ændrer næste budget. Læg sæsonens perioder sammen, og gang hver periodes forbrug med den relevante elpris. Det giver et samlet beløb, som stadig kan føres tilbage til de enkelte måneders forudsætninger, frem for én vinterpris uden forklaring.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan beregner jeg selv udgiften til drivhusvarme?
Beregn først det forventede elforbrug i kWh for den periode, du vil undersøge, og gang derefter med den relevante pris pr. kWh. Et forenklet overslag kan bruge temperaturforskel, antal timer og et varmetabstal for drivhuset. Skriv forudsætningerne ned, så du kan se, hvilke tal der påvirker resultatet.
Er gulvarealet nok til at beregne varmeforbruget?
Nej. Gulvarealet siger ikke i sig selv, hvor meget varme der slipper ud gennem tag, sider, bund og samlinger, eller hvor meget luft der udskiftes. Arealet er nyttigt, når du vælger størrelse, men et brugbart overslag kræver også oplysninger om den opvarmede zone og varmetabet.
Hvilken elpris skal jeg bruge i regnestykket?
Brug den pris pr. kWh, der passer til det ekstra varmeforbrug i den periode, du regner på. Notér, om transport, afgifter og moms indgår, så du hverken tæller dem dobbelt eller udelader dem. Ved timepris er en pris, der afspejler de relevante timer, mere retvisende end én enkelt timepris.
Hvorfor kan den faktiske regning afvige fra overslaget?
Vejr, vind, sol, ventilation, åbne døre, luftlækager og termostatens drift kan være anderledes end antaget. Elprisen kan også ændre sig uden at varmebehovet gør det. Sammenlign derfor målt forbrug med perioder, hvor temperaturmål og driftsmønster ligner hinanden.
Kan varmelegemets kW-tal vise, hvad opvarmningen koster?
Ikke alene. kW-tallet beskriver effekten, når varmelegemet trækker strøm, mens udgiften afhænger af det samlede forbrug i kWh og elprisen. Hvor længe varmen er aktiv, afhænger blandt andet af temperaturmålet, vejret og drivhusets varmetab.
Et brugbart overslag har fire synlige input: hvor varmt og hvor længe du vil holde drivhuset, vejret i perioden, konstruktionens varmetab og prisen pr. kWh. Lav gerne flere scenarier, når varmetabstallet eller elprisen er usikkert, og sammenlign senere med målt forbrug fra en tilsvarende periode. Så kan du vurdere, om den planlagte brug passer til dit budget, uden at forveksle en forenklet beregning med en garanti.
