Kan et drivhus hjælpe familien med at dyrke mere af sin egen mad?
Drivhus og hjemmedyrket mad
Et drivhus kan øge den del af familiens grøntsager, der kommer fra egen have, og give mulighed for frisk høst over en længere del af året. Hvor meget det reelt betyder ved middagsbordet, afhænger dog ikke kun af drivhusets størrelse. Afgrøderne skal passe til familiens måltider, planterne kræver løbende pasning, og sæsonen har stadig perioder med lidt eller ingen høst. Vurder derfor projektet ud fra jeres madvaner, den tid I faktisk har, og høsten gennem hele året – ikke ud fra et løfte om fuld selvforsyning.
Hvad et drivhus realistisk kan bidrage med
Et drivhus kan give planterne en mere beskyttet dyrkningsplads end et åbent bed og skabe rammer for afgrøder, der trives med varme og læ. Det kan forlænge perioden, hvor I kan høste friske grøntsager, men resultatet afhænger af lys, temperatur, sort, vanding og pasning. Tomater, agurker, salat og krydderurter er eksempler på afgrøder, mange overvejer; listen er ikke et løfte om, at alle vil lykkes lige godt i et bestemt drivhus. Først når I prøver jer frem, ved I, hvilke planter der passer til placeringen og de rutiner, familien kan holde fast i.
Det er nyttigt at skelne mellem mere frisk grønt i enkelte perioder og selvforsyning med mad hele året. Hvis familien ofte bruger tomater, krydderurter eller salat, kan hjemmedyrkningen bidrage med nogle af de råvarer, I ellers ville købe. Det betyder ikke nødvendigvis, at drivhuset leverer alle grøntsager, frugt eller andre fødevarer, familien har brug for. Aftal derfor, hvad I vil regne som et vellykket bidrag: måske friske råvarer til bestemte måltider i sæsonen eller en fast del af sommerens salater. Et klart mål gør det lettere at vælge afgrøder og vurdere høsten uden at forvente mere, end dyrkningen kan levere.
Mål bidraget i råvarer og måltider
Ordet selvforsyning kan dække over meget forskellige mål. For én familie handler det måske om at hente krydderurter og salat udenfor, mens en anden ønsker at bruge flere egne grøntsager i aftensmaden. Begynd med at se på, hvad I faktisk spiser i løbet af en almindelig uge. Notér de råvarer, der ofte indgår, og skeln mellem dem, I bruger friske, og dem, I helst køber eller opbevarer på andre måder. Så bliver målet konkret: ikke at dyrke mest muligt, men at dyrke noget, der gør en mærkbar forskel i jeres køkken.
Følg en bestemt råvare fra have til bord ved at notere, hvor ofte familien bruger den, og hvor stor en del af behovet der bliver dækket af egen høst. Som et tænkt eksempel kan I vælge tre aftensmåltider om ugen, hvor I gerne vil bruge egne grøntsager. Notér både råvaren og den mængde, I skal bruge: Et drys krydderurter og en skål salat tæller begge som hjemmedyrkede bidrag, men dækker forskellige behov. Skeln også mellem måltider, hvor høsten leverer hele portionen af en råvare, og måltider, hvor I supplerer med indkøb. Eksemplet er et mål for køkkenet, ikke et skøn over udbyttet. Når I senere sammenligner modeller, kan det T-formede drivhus være en af mulighederne at undersøge. Produktnavnet fortæller ikke, hvor mange bede eller plantekasser der er plads til. Brug målene for den konkrete konfiguration til at beregne dyrkearealet, og se derefter, hvilke afgrøder fra jeres måltidsplan der kan få plads.
Vælg afgrøder efter familiens madvaner
Gå familiens måltider igennem, før I laver en lang liste over alt, der kunne være spændende at dyrke. Hvilke grøntsager bliver brugt igen og igen? Hvilke råvarer giver mening at kunne plukke i små mængder, og hvilke vil I helst have i større portioner? Det er også værd at tage hensyn til børns præferencer, faste retter og hvor ofte I laver mad hjemme. En afgrøde, som sjældent ender på bordet, bidrager ikke meget til familiens mad, selvom planterne trives. En kort liste over favoritter er derfor et bedre udgangspunkt end at forsøge at dyrke lidt af det hele.
Prioritér derefter afgrøder, der passer til jeres plads og lyst til pasning. Nogle husholdninger vil sætte pris på at kunne plukke lidt ad gangen, mens andre hellere vil høste større mængder, når de har tid til at bruge dem. Overvej på forhånd, hvad I gør, hvis der kommer mere af en råvare, end I kan spise med det samme: Kan den indgå i flere retter, deles med andre eller gemmes på en måde, I plejer at bruge? Det er ikke nødvendigt at planlægge hele årets menu på forhånd. Men hvis afgrøderne matcher jeres vaner, er der større chance for, at høsten bliver brugt frem for at ende som overskud.
Beregn det brugbare dyrkeareal
Drivhusets samlede grundareal er ikke det samme som den plads, der kan bruges til planter. Gange, adgang til døre, potter, reoler og arbejdsplads optager også rum. Tegn en enkel plan, hvor I markerer, hvor I vil gå, stå og nå planterne fra. Tænk på, om I kan komme til både at vande og høste uden at flytte rundt på andre ting. Hvis I vil bruge højden til opbinding eller hylder, skal planerne stadig give adgang til planterne og plads til deres vækst. Jo tydeligere indretningen er på tegningen, desto bedre kan I anslå, hvor mange af familiens ønskede afgrøder der reelt kan få plads.
Produktoversigten for Bloomcabin Prestige Drivhus angiver størrelser fra 3,77 til 28,08 m². Det samlede areal fortæller ikke, hvor meget plads der er tilbage til planter i jeres indretning. Tegn derfor den valgte størrelse med mål på gange, arbejdsplads og plantekasser. Markér også eventuelle siddepladser, hvis drivhuset skal bruges til andet end dyrkning. Lav gerne to indretningsforslag til samme størrelse: ét med de afgrøder, I helst vil have, og ét med færre planter og mere arbejdsplads. Sammenlign, om I kan nå planterne i begge forslag, og om der er plads til at komme ind med det, I bruger til vanding og høst. Dermed bliver det tydeligt, hvilke ønsker der konkurrerer om pladsen. Brug den plan, I faktisk vil indrette efter, som grundlag for forventningerne til dyrkningen, frem for at regne hele grundarealet som planteplads.
Planlæg høsten gennem sæsonen
Et drivhus kan forlænge dyrkningsperioden, men det fjerner ikke årstidernes betydning. Lys og temperatur ændrer sig, og forholdene er ikke ens fra forår til vinter. En høstplan bør derfor vise, hvornår I forventer at kunne bruge de forskellige afgrøder, og hvilke perioder der sandsynligvis vil være mere stille. Regn ikke med, at et drivhus automatisk giver friske grøntsager hele året, især hvis I ikke planlægger særlige løsninger til forholdene uden for den almindelige vækstsæson. Tænk hellere i en række perioder med forskellige afgrøder end i én lang, uafbrudt høst.
Skriv de forventede så-, plante- og høstperioder ind i en kalender, og justér efter jeres egne erfaringer. Markér både, hvornår en afgrøde optager plads, og hvornår I forventer at høste den. Så kan I skelne mellem et fyldt drivhus og en periode, hvor der faktisk er noget at hente til køkkenet. Hvis en plads bliver ledig, kan I overveje, hvad der passer til den resterende sæson. Produktoversigten for klassiske aluminiumdrivhuse angiver størrelser fra 3,77 til 28,08 m², som I kan sammenholde med pladsbehovet i kalenderen. Arealet har betydning for, hvor mange afgrøder I kan have samtidig, men ændrer ikke længden af en bestemt planteperiode. Notér efter sæsonen, hvor forventet og faktisk høst afveg fra hinanden. Brug forskellene til at justere næste års plan, så den afspejler forholdene hos jer frem for blot at gentage datoerne.
Skeln mellem frisk høst og vinterforsyning
Friske grøntsager fra drivhuset i en del af året er ikke det samme som mad til de måneder, hvor der høstes mindre. Hvis målet også er at have egne råvarer senere på året, skal I overveje, hvilke afgrøder familien kan gemme eller bruge efter høst, og hvor meget I reelt får anvendt. En stor høst på kort tid dækker ikke automatisk behovet i flere efterfølgende måneder. Tag udgangspunkt i de mængder, I plejer at spise, og de opbevaringsvaner, I allerede har. Det er mere realistisk at planlægge et afgrænset bidrag til vinterens måltider end at forvente, at sommerens drivhusproduktion fortsætter uændret.
Lav en særskilt oversigt over månederne med begrænset høst. Skriv, hvilke råvarer I forventer at have gemt, hvilke I fortsat vil købe, og hvilke måltider der kan tilpasses sæsonen. Undgå at tælle den samme høst med både som frisk mad om sommeren og som et forråd til senere. Hvis I overvejer vægdrivhuset i aluminium, angiver produktoversigten størrelser fra 3,69 til 14,34 m². Sammenhold den valgte størrelse med den plads, sommerens afgrøder og eventuelle senere afgrøder skal bruge. En ledig plads i kalenderen er ikke i sig selv ensbetydende med en ny høst; planen skal også passe til den resterende sæson. Hold derfor forventningerne til frisk høst og gemte råvarer adskilt. Så kan I se, om drivhuset primært skal levere til sommerens måltider, eller om en del af høsten også skal indgå i madlavningen senere på året.
Regn pasningstiden med
Høsten afhænger også af, om familien har tid til at passe planterne. Opgaverne omfatter mere end såning: I skal blandt andet holde øje med planterne, vande, høste og håndtere de afgrøder, der modner på samme tid. Nogle opgaver vender tilbage jævnligt, mens andre samler sig i travle perioder. Skriv ikke kun op, hvor mange timer I tror, I kan bruge, men også hvilke dage der passer bedst, og hvem der kan tage over ved fravær. Det er især nyttigt, hvis dyrkningen deles mellem flere i husstanden. En enkel arbejdsplan gør det lettere at vælge et omfang, der kan fungere i hverdagen.
Før en kort tidslog, mens I dyrker: Notér både de små rutinebesøg og den ekstra tid, der går med at høste eller bruge større mængder afgrøder. Skeln mellem arbejdet ved planterne og tiden i køkkenet, så I kan se, hvor indsatsen ligger. Registrér også opgaver, der bliver udsat, fordi ingen har tid; ellers kan loggen give et for beskedent billede af arbejdsbehovet. Efter nogle uger kan I sammenholde opgaverne med familiens kalender og se, om det især er den samlede tid eller bestemte travle dage, der giver problemer. Størrelserne for drivhuset i aluminium med Accoya Fusion er angivet fra 3,77 til 28,08 m². Når I sammenligner dem, så tag udgangspunkt i den planteplan, I vil kunne passe i hver størrelse. Egne notater om afgrøder og rutiner er mere brugbare til at vurdere tidsforbruget end arealet alene.
Før regnskab over høst og spild
En enkel høstlog viser, om afgrøderne faktisk bidrager til familiens mad. Notér afgrøde, høstdato og en mængde, I let kan gentage, for eksempel antal eller vægt. Skriv også, hvad der blev spist, gemt, delt eller ikke nåede at blive brugt. I behøver ikke veje hver lille håndfuld, hvis det gør registreringen besværlig; en ensartet, enkel metode er ofte mere brugbar end et detaljeret regnskab, der opgives efter kort tid. Sammenhold loggen med familiens måltider. Så kan I se forskel på en stor høst og en høst, der faktisk erstatter eller supplerer råvarer, I ellers ville købe.
For drivhusvarianten med indbygget opbevaring angiver produktoversigten størrelser fra 3,77 til 28,08 m². Opbevaringsdelen skal ikke tælles som planteareal, så undersøg fordelingen i den konkrete indretning. Hold en særskilt oversigt over planteplads, opbevaring og arbejdsområde. Sammenhold derefter høstloggen med den plads, hver afgrøde har optaget. I behøver ikke beregne et præcist udbytte pr. kvadratmeter; formålet er at se, om nogle afgrøder fylder meget uden at blive brugt tilsvarende i køkkenet. Hvis en stor del af høsten går til spilde, kan næste års justering være færre planter af den afgrøde frem for mere dyrkeplads. Notér også, om placeringen af redskaber og andet udstyr ændrer den daglige arbejdsgang. Det holder vurderingen af opbevaringen adskilt fra vurderingen af høsten og gør det lettere at afgøre, hvordan I vil fordele pladsen.
Sammenhold ambitionen med drivhusets størrelse
Vælg størrelse ud fra den mængde og type af mad, familien ønsker at dyrke, og den indsats, I realistisk kan lægge. Hvis målet er friske krydderurter og nogle få grøntsager, er behovet et andet end ved en plan med mange samtidige afgrøder. Se på brugbart areal, adgang og den plads, I har til rådighed på stedet. Et større drivhus er ikke automatisk den bedste løsning, hvis det fører til mere planteplads, end I ønsker at passe eller kan bruge. Omvendt bør en meget lille plan ikke bygge på, at alle ønskede afgrøder kan vokse samtidig. Sæt en tydelig grænse for, hvad der skal kunne dyrkes, før I sammenligner størrelser.
Bloomcabin Orangerie Stort drivhus er i produktoversigten angivet i størrelser fra 47 til 70 m². Den størrelse er værd at sammenholde med en konkret plan, før I vurderer, om den passer til familien. Fordel de ønskede afgrøder på tegningen, og markér både det areal, I vil dyrke fra begyndelsen, og eventuel plads, I først vil tage i brug senere. Overvej, om ønsket om mere plads skyldes flere afgrøder, bedre adgang eller andre funktioner; det er forskellige behov, som ikke bør blandes sammen med forventningen om mere mad. Et større areal er ikke i sig selv en garanti for større høst. Sammenlign derfor gerne to størrelser med den samme liste over prioriterede afgrøder. Så bliver det tydeligere, hvad den ekstra plads skal bruges til, og om den kræver en arbejdsindsats, familien faktisk ønsker at påtage sig.
Brug første sæson til at justere planen
Det er lettere at lære af en overskuelig første plan end af et drivhus, der fra begyndelsen skal levere alt. Vælg nogle få afgrøder, I gerne vil bruge, og notér, hvornår de kræver opmærksomhed, hvornår I høster, og hvor meget der bliver spist. Hold planen fleksibel, så I kan ændre den, hvis en afgrøde ikke passer til jeres rutiner, eller hvis I gentagne gange står med et overskud. Efter sæsonen kan I sammenholde høstloggen med måltidsplanen og tidsloggen. Det giver et konkret grundlag for at udvide, ændre afgrøder eller dyrke mindre næste gang, frem for at lade forventningerne styre.
Når I sammenligner forskellige former, så brug erfaringerne til at opstille krav til indretningen. Produktoversigten for drivhuset i pyramideform angiver størrelser fra 5,53 til 18,9 m². Undersøg den konkrete konfiguration og tegn de ønskede planter og adgangsarealer ind frem for at slutte noget om pladsen ud fra navnet alene. Måske viste første sæson, at I manglede adgang til at høste, snarere end plads til flere planter. Måske blev én afgrøde brugt hver uge, mens en anden sjældent kom på bordet. Vælg et par konkrete ændringer til den næste sæson, og notér, hvad I håber at forbedre med hver af dem. Det gør det lettere at vurdere resultatet bagefter. Hvis høsten allerede bliver brugt, og pasningen passer ind, behøver målet ikke være at udvide; det kan lige så godt være at fastholde et velfungerende omfang.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget af familiens mad kan et drivhus dække?
Der findes ikke et fast tal, som gælder for alle. Bidraget afhænger af, hvad familien spiser, hvilke afgrøder der lykkes, og hvor meget I bruger eller gemmer af høsten. Før en log over høst og måltider gennem en sæson for at få et realistisk billede.
Kan et drivhus gøre familien selvforsynende hele året?
Et drivhus er ikke i sig selv en garanti for helårsforsyning. Høsten følger stadig årstid, lys og temperatur, og nogle afgrøder skal bruges eller opbevares efter høst. Planlæg derfor særskilt for friske råvarer i sæsonen og mad til månederne med mindre høst.
Hvilke afgrøder er bedst at dyrke til familiens måltider?
Vælg først afgrøder, familien allerede spiser ofte, og som I kan passe med den tid og plads, I har. Krydderurter, salat, tomater og agurker er eksempler, mange overvejer, men den bedste plan afhænger af jeres vaner og forholdene i det konkrete drivhus.
Giver et større drivhus automatisk mere mad?
Nej. Størrelsen siger ikke alene noget om høstens mængde. Gange, planteplads, afgrøder, lys, pasning og hvor meget af høsten familien får brugt, spiller også ind. Sammenhold derfor det brugbare dyrkeareal med en konkret plan for måltider og arbejdsindsats.
Hvordan finder vi ud af, hvor meget tid pasningen kræver?
Notér den tid, I faktisk bruger på gentagne opgaver og ekstra travle perioder. Registrér også, hvornår opgaverne ligger, og hvem der kan tage sig af dem. Efter en sæson kan I bedre vurdere, om afgrøderne og omfanget passer til familiens hverdag.
Et drivhus kan hjælpe familien med at dyrke mere af sin egen mad, når afgrøderne passer til måltiderne, og pasningen kan indgå i hverdagen. Vurder bidraget på det, I faktisk høster og bruger, ikke på drivhusets maksimale planteplads eller en idé om fuld selvforsyning. En høstlog, en oversigt over tidsforbruget og en kalender over sæsonens stille perioder giver et ærligt grundlag for at justere planen. Så kan næste sæson bygge på erfaringer fra jeres egen have.
